Version 1.97

Dragon

Community Manager
Team medlemmer
Diskuter version 1.97 her

newlogo1.png

Kære Konger og Dronninger,

Opdateringen til version 1.97 vil finde sted onsdag d. 22. marts. Som altid vil der være en kort nedetid i forbindelse med opdateringen og vi undskylder for denne lille ulejlighed.

Se venligst listen over ændringer nedenfor:
Forbedringer

  • Nogen gange kunne I glemme at samle et Relikvie fra Relikvie templet op, før I skiftede til en ny sværhedsgrad i Klan Ekspeditionen. Fremover vil I få besked på at samle dem op, før I kan gå til den næste sværhedsgrad. Ikke flere mistede relikvier!

  • Det tog længere og længere tid at indlæse begivenhedshistorikken på grund af alle de nye elementer som er blevet tilføjet. Afhængig af hastigheden på jeres pc og antallet af linjer som skulle indlæses, kunne I opleve at byen var lang tid om at indlæse når I vendte tilbage til byen og begivenhedshistorikken blev vist. Vi har gjort indlæsningen meget hurtigere ved kun at indlæse den første side. Dette medfører en lidt længere indlæsningstid når I bladrer i begivenhedshistorikken, men vi mener at det overordnet vil give en bedre spilleoplevelse men hører meget gerne jeres mening om dette!

  • Eftersom nogle klaner allerede er nået til det nuværende maksimale klan niveau på 60 har vi valgt nu at tilføje flere niveauer til spillet. Nu kan jeres klaner komme hele vejen til niveau 75 og få endnu bedre bonuser!
    Vær venligst opmærksom på at denne ændring først vil blive aktiveret op til 2 timer efter selve opdateringen.

  • Når I åbnede klan ranglisten, så blev den første side altid vist først. Fremover vil den vise jeres klan rang først.

  • Det var af og til svært at læse fremgangen i præstationer, især for præstationer som involverede meget store mængder af mønt og forsyninger kunne det være svært at læse det korrekte tal. For at gøre det simplere har vi nu ændret det til smarte tal så det er lettere at læse!

  • Du kan nu se en spillers præstationer når du besøger vedkommendes by. Det er direkte synligt ved siden af byens navn.

  • Vi har også lavet 4 nye præstationer:


    a_litle_help_for_your_friends.png

    Lidt hjælp til dine venner
    Denne nye præstation vil lade jer vise andre spillere hvor mange bygninger som I har motiveret eller poleret.

    foe_fanclub.png

    FoE Fan Klub
    Hvis I har spillet Forge of Empires i årevis kan I nu vise det til jeres venner.

    veni_vidi_vici.png

    Veni Vidi Vici
    Overtag alle provinserne på kampagne kortet og lås op for denne nye Præstation!

    great_wall_of_china.png

    Den Kinesiske Mur
    Forsvar jeres byer mod jeres naboer med success for at låse op for denne Præstation.
Fejlrettelser

  • Af og til virkede heling af tropperne ikke korrekt efter kampe. Dette skulle ikke ske mere.

  • Når I erobrede en provins, ville gevinsten blive vist 2 gange. Når ressourcerne så blev opdateret på serveren senere, ville de synligt blive fjernet. Selvom dette er korrekt, har det medført en del forvirring. Dette burde ikke kunne ske mere.

  • Opsamlede Forge Points var ikke altid synlige på Forge Points bjælken før at siden blev opdateret. Dette er nu rettet.

  • Når I brugte motiverings sættet kunne I af og til klikke på bygninger som ikke kunne blive motiveret hvilket medførte en fejl. Problemet er nu løst.

  • Når Klan Ekspeditionen begyndte, blev pop up vinduet som opfordrer til at deltage vist til alle medlemmer også selvom de ikke kunne deltage i ekspeditionen fordi kravene ikke var opfyldt. Fremover vises den kun til dem som kan deltage.
I mellemtiden, vores udviklingsteam arbejder på nogle afsluttende finpudsninger af vores nye begivenhed. Besøg vores Beta server og hold jer opdateret!


Tak fordi I spiller Forge of Empires!

Hvis I ønsker at diskutere denne version så klik venligst her eller besøg os på Facebook! :)

med venlig hilsen,
Jeres Forge of Empires Team
 

soehest

Medlem
Diskuter version 1.97 her

  • Det tog længere og længere tid at indlæse begivenhedshistorikken på grund af alle de nye elementer som er blevet tilføjet. Afhængig af hastigheden på jeres pc og antallet af linjer som skulle indlæses, kunne I opleve at byen var lang tid om at indlæse når I vendte tilbage til byen og begivenhedshistorikken blev vist. Vi har gjort indlæsningen meget hurtigere ved kun at indlæse den første side. Dette medfører en lidt længere indlæsningstid når I bladrer i begivenhedshistorikken, men vi mener at det overordnet vil give en bedre spilleoplevelse men hører meget gerne jeres mening om dette!

Ændringen af begivenhedshistorikken er efter min mening ugens dårligste ide. Jeg bruger historikken meget og kan godt finde på at skulle klikke mig tilbage til f,eks side 50 for at se et eller andet. Det er med denne ændring så ikke længere muligt da jeg enten er faldet i søvn eller er blevet så irriteret at jeg må gå i haven for at ryge. Nu skal man vente lidt ved hvert klik og det orker man simpelthen ikke. Jeg forstår godt argumentationen for at det tog lang tid at indlæse historikken. En bedre løsning kunne være at lade være med at vise den historik konstant og kun ved forespørgsel. Jeg har ikke den store interesse i at skulle se den hver gang jeg vender tilbage til min by. Hvis nogen skulle have det behov kunne man så ikke bruge den nye historik der, og så bruge den gamle når man vælger begenhedshistorikken i menuen? Rent teknisk forstår jeg heller ikke løsningen og tænker der er en lappeløsning. Nu skal der sendes mange flere requests til serveren for at opnå et resultat (mange sider) hvor man tidligere kunne nøjes med en enkel request. Jeg forestiller mig ikke at FOE serverne ligefrem er så meget i overskud at en mangedobling af requests er en god ide.
 

DeletedUser40

Guest
Hvor mange år skal man spille for at opnå den blå præstation af FoE Fan Klub?

Forstå mig ret, det ville være fint at vide hvor meget jeg har gjort for at opnå denne præstation, ellers er der ikke så meget ved at have den stående ;)
 
Senest redigeret af en moderator:

DeletedUser2122

Guest
Hvor mange år skal man spille for at opnå den blå præstation af FoE Fan Klub?

Forstå mig ret, det ville være fint at vide hvor meget jeg har gjort for at opnå denne præstation, ellers er der ikke så meget ved at have den stående ;)

Hejsa Doctore
Den blå præstation opnår man efter 4 år.

Mvh.
Fugazi.
 
Top