Forge of Empires 10 års fødselsdagskonkurrence - Nu med vinderne

Dragon

Community Manager
Team medlemmer
Forge Stroies Competition Logo.png


Hej Forge Fans,

Dette år markerer en meget vigtig milepæl for Forge of Empires - vores 10-års fødselsdag! Med vores fødselsdag kun et par måneder væk, har vi i øjeblikket travlt med forskellige planer om at fejre den med stil!

Mange af disse planer kan desværre ikke afsløres på nuværende tidspunkt. Det, vi kan dele i dag, er, at der vil være en begivenhed (baseret på spillets alder, med en helt ny mekaniker), og under festlighederne vil vi også vise en video, der fortæller jeres historier! Det er til sidstnævnte, at vi har brug for din hjælp!

En stor del af Forge of Empires succes, og succesen for vores blomstrende spillersamfund, er JERES oplevelser. Vi vil gerne høre dem!

Fra i dag afvikler vi en konkurrence, hvor vi beder jer om at skrive en kommentar med jeres bedste Forge-historie eller -øjeblik. Vi vil gerne høre om jeres præstationer, yndlingsøjeblikke, klan-udmærkelser og personlige succeser! Mere end det, vil vi gerne høre om de varige venskaber, jeres bedste minder, samt den indflydelse, vores spillersamfund har haft! Grundlæggende vil vi gerne høre, hvad der har gjort Forge of Empires til en fast bestanddel i jeres liv! Hvem ved, måske beder vi endda om lov til at bruge jeres historie i vores Forge øjeblikke-video!

Med disse historier bedes I inkludere så mange detaljer, som I ønsker. Der er dog et par vigtige forbehold:

1). For det første løber konkurrencen fra den 11. februar til den 25. februar, og kun indlæg i denne periode vil blive taget i betragtning til en præmie.

1). For det andet beder vi jer om at afstå fra at afgive følsomme personoplysninger oplysninger, om jer selv eller andre (herunder navn, adresse, lokation osv.).

2). Dernæst vil vi bede disse historier følge forumreglerne, og at disse historier ikke er designet til at fornærme, håne eller være ondskabsfulde af natur.

3). Derudover beder vi dig også kun indsende én historie pr. person. Tænk derfor gerne på forhånd over, hvilken I gerne vil fortælle!

4). Sidst men ikke mindst, så hvis I vinder en præmie, vent venligst på, at vi kontakter jer via en privat besked i forummet. Især hvis I har vundet merchandise, beder vi jer venligst ikke dele adresseoplysninger nogen steder offentligt!

5). Endelig, hvis historier, har upassende og privat indhold, har vi intet andet valg end at slette indlægget.

Når I har indsendt en historie, beder vi jer om at deltage og like dine favoritter! Vinderne vil blive udvalgt af vores Forge of Empires-team men de mest likede opslag især men ikke udelukkende, blive taget i betragtning til præmier!

For dem, der er heldige at være blandt de vindende bidrag, har vi nogle fantastiske præmier:

Præmieliste


1. præmie2.præmie3.præmie
Vinder: PilgrimDKVinder: Hvolgaard
Vinder: War 2
  • 2,000 Diamanter
  • 1,000 krukker med guld
  • Et valg fra liste af InnoGames genstande
  • En chance for at komme i betragtning til Forge øjeblikke videoen
  • 1,500 Diamanter
  • 500 krukker med guld
  • Et valg fra liste af InnoGames genstande
  • En chance for at komme i betragtning til Forge øjeblikke videoen
  • 1,000 Diamanter
  • 250 krukker med guld
  • Et valg fra liste af InnoGames genstande
  • En chance for at komme i betragtning til Forge øjeblikke videoen

Mulige InnoGames Genstande*
  • InnoGames Rygsæk
  • InnoGames Gymnastik taske
  • InnoGames Solbriller
  • Innopolis Puslespil
  • InnoGames Baseball kasket
  • InnoGames Krus
  • InnoGames Ølkrus
  • InnoGames Nøglering
*Vær opmærksom på, at nogle præmier muligvis afhænger af om efterspørgslen

Tak igen, fordi I spiller Forge og gjorde det, såvel som vores spillersamfund, til det sted, det har været i løbet af de sidste (næsten) ti år! Vi ser meget frem til læse jeres historier!

Med venlig hilsen
Jeres Forge of Empires-team.
 

Vedhæftede filer

  • Forge Moments - Forum T&Cs.pdf
    166,7 KB · Set af: 15
Senest redigeret:
Mit indtil videre største og bedste øjeblik i FoE var da jeg skiftede klan til den førende på Brisgard serveren. Da jeg joinede den nye klan, havde jeg aldrig rigtig deltaget i KS (klanslagmarkerne) og aldrig nogensinde gennemført KE (klanekspeditionen). Jeg blev mødt af så mange søde klanfæller der hjalp med at forklare de forskellige specielle bygninger, de hjalp med at booste disse - endda med ekstra forge points, således jeg kunne komme bedst muligt på plads i klanen og gjorde det ligeledes med handler muligt, at jeg kunne gennemføre 64 møder på KE. Den imødekommenhed og hjælpsomhed, den kunne man til tider godt bruge i virkelighedens liv, da alle meget render rundt for dem selv og tænker på sig selv. Jeg steg samtidig på 9 måneder fra 2.5mio til næsten 100 mio point og det skyldes den gode klanånd og sammenhold, samt selvfølgelig en del tid i spillet :) FoE bringer folk sammen digitalt og også IRL, der er flere der mødes på kryds og tværs og det skaber venskaber, hvilket jeg synes er et kæmpe plus - det er rent faktisk mennesker der sidder og spiller spillet.
 

Kong Alaric

Nyt medlem
Efter jeg stoppede med at spille The West pga problemer og ueningheder var og er Forge of Empires det perfekte onlinespil til at genopbygge selvværd og nye alliancer.

Forge of Empires brillierer sig for at være et gratis spil, og netop dette er min største motivation i spillet. Det giver naturligvis udfordringer at opnå sine mål uden at betale rigtige penge, men det har vist sig, at alt er muligt, hvis man har tålmodighed og udholdenhed. Man siger, at lysten driver værket, og den lange rejse, til at opnå det man har sat sig for, er perfekt til at drive lysten.

Mit bedste øjeblik i Forge of Empires er endnu ikke sket, men jeg håber virkeligt, at jeg får muligheden for at opleve det i en nær fremtid.
En sjette dansk verden vil være mit bedste øjeblik i FoE :cool:
 

Mon den modige

Nyt medlem
Jeg er forholdsvis ny, så jeg har mit bedste øjeblik tilgode, jeg har dog fået mig en ven i en spiller som jeg ikke er i klan med, men alligevel har han hjulpet mig med forskellige spørgsmål. I dag lærte jeg om boost i kroen, en funktion jeg slet ikke havde set. I klanen var vi flere der gerne ville spille KE og manglede at der blev åbnet for runde 2, - jeg fik idag tildelt niveau så jeg selv har mulighed for at åbne KE spil, synes det er en flot tillid til en forholdsvis ny spiller. Kan godt mærke jeg bliver mere og mere hooked.;)
 

Jimse

Aktivt medlem
Bedste øjeblik var da min klan blev den i verden med flest klanstyrkepoint, samt da klanen for snart 2 år siden nåede niveau 100
 

Hvolgaard

Nyt medlem
Hvor skal man starte?

Spillet er ét årti gammelt 2D browser-based spil og lever stadig i bedste velfungerende tilstand... Jeg tror succesen bag er den samme succes der gentages hos spillerne inkl. Hos mig selv.
Et online strategisk spil med uendelige muligheder for at skabe det man selv ønsker, der alt kan opnås uden in-game tilkøb af diamanter o.l. pakker.
Du kan skabe samme resultater som alle andre, og alle har de samme muligheder, HOLD OP! Det er unikt i nutidens spiludvikling.

Jeg tror at det har medvirket til et solidt spil med en bred spillerbase, da ALLE kan være med.
Vi ser politikere, bankmænd, ledige, pensionerede, skraldemænd, samt mange andre forskellige faglige grupper af mennesker, være med til at skabe unikke øjeblikke og oplevelser trods, hvem man er bag skærmen.
Der er plads til alle, under samme vilkår og det er et vigtigt fundament for mig.

De præstationer og delmål man sætter og opnår i takt med spillets gang er belønnende og vigtige. For uanset om du vil bygge din by med dekoration og design, eller vil konstruere en by til at kæmpe o.l forhandle er der, uanset vejen man vælger, små succesoplevelser med hele tiden.
For mig var præstationerne mange da jeg kom i en aktiv klan med et slidstærkt fællesskab. Der gik ikke lang tid før jeg havde overgået mine tidl. Præstationer og præstationerne før det, med en stejl-stigende kurve i både kampe, point, og interesse i spillet. Man blev hurtigt en del af et fællesskab du ikke ser hos mange andre (næsten ingen andre) 2D browser-based online strategiske spil. Det begynder også at være en sjældenhed i større MMORPG spil som f.eks. WoW, hvor jeg føler at FoE kan give det, de engang kunne give mig.

Fællesskabet er stort.
Der er som sagt mange forskellige mennesker og det er der plads til. De bedste minder indgår i det fællesskab der er på tværs af klaner samt de enkelte spillere man danner bånd med og deler spillets oplevelser, succeser, tanker, meningen osv.
Når man har en fælles indforståelse med næstekærlighed og videregive den hjælp man selv fik som ny bare går igen som et ekko i spillet er nok den største indflydelse spillet har haft for mig.

Jeg har været sygemeldt i en længere periode, og jeg må sige at i mellemtiden har FoE og de fantastiske mennesker der indgår deri, været en kæmpe lettelse og humør stigende hjælp til at komme igennem mit sygdomsforløb.
Der er altid noget at lave i spillet, der er altid nogle at snakke og skrive med, der er generelt altid god stemning også selvom man ikke nødvendigvis er enige i hinanden, og det har for mig skabt et tilfreds spiller miljø i FoE, samt øget min personlige investering i spillet og dets virken.

Foruden kan man spille på farten, om det er at chatte, kæmpe, bosættelser, eller andet da FoE også vigtigst af alt, ikke er et computer afhængigt spil.
Sidst men ikke mindst, stor ros for jeres support team og dem der indgår hertil. Der er altid hurtigt svar og hjælp at hente, hvis et problem opstod, eller når bugs forekommer! Et support-team med spillets sjæl i sig er sjældent og i den grad tilfredsstillende.
 

PilgrimDK

Aktivt medlem
Mine 2 bedste øjeblikke i spillet var da vores Klan den 1. Juli 2021 overhalede den Klan der globalt lå med flest Klan-niveau-point og da jeg gennemførte mit hovedmål i spillet som jeg havde arbejdet på igennem flere år.
Selvom det er 2 mål, så er det faktisk 1 historie.

Fra dengang min første klan fusionerede sammen med den vi har og frem til nu har vi oplevet mange ting sammen. Flere af de spillere der er i klanen er nogle man har været sammen med i mange år så det bygger tillid og venskabet op og så er nye kommet til hen af vejen der er blevet til en del af vores familie.

Historien jeg startede med at nævne omhandler jagten på at blive den Klan med flest niveau point og det ekstra fællesskab som det skabte.
Vores Klan har altid haft fokus på at ligge højt i Klan niveau, men da de åbnede niveauerne op til 100 besluttede vi at vi som Klan ville udfordre de bedste Klaner i hele verdenen på point og derfor satte vi os det mål at blive nummer 1.
Vi motiverede og støttede hinanden bredt og havde positiv fokus på vækst og udvikling for spiller og Klan og i den proces lagde vi også meget arbejde i at gøre vækst tal og andet relevant tilgængelige så man kunne følge med i vores indsats og udbytte, samt vi motiverede og opfordrede til at booste Klanen i fællesskab. Hen af vejen blev flere og flere bidt at konceptet og vores mål blev et specielt eventyr for de fleste af os hvor vi har støttet bredt op om hinanden og altid har stået klar til at hjælpe hinanden.

I forbindelse med Klanens mål og vækst har Hof altid haft en stor betydning for vores Klan og i samme forbindelse blev mit hovedmål i spillet at være den spiller med flest Hof. Det startede med bare at være den med flest i Klanen, men sidenhen blev det udvidet til at ville være den i spillet med flest og tror da at det er lykkedes uden dog at kunne tjekke alle spillere i verdenen. Dags dato har jeg 100 Niveau 2 Hof plantet i min by, et resultat som jeg har brugt mange år på at nå, men så længe man har passion for at nå et mål så gør det ikke noget at det tager tid. Undervejs jeg arbejdede med mit personlige mål blev andre i Klanen bidt af både vores Klans mål og udvikling i niveau point samt i den passion jeg lagde i emnet og mange hoppede med på interessen for konceptet at plante Hof og opgradere dem for Klanens bedste og det hele gav stemning og motivation og skabte et specielt miljø hvor vi havde et specielt venskab til hinanden.
Som spillet udvikler sig så tilpasser vi os som Klan mens vi holder fast i vores koncept og målsætning og vi har det godt med det vi tror på og det vi kan gi hinanden, så vi udvikler os stødt som et fællesskab. c",)

Ved siden af mit spil på C der er jeg Klan leder på D hvor vi har plads til nye spillere der vil lære spillet at kende, mangler hjælp eller vil ha svar på alverdens spørgsmål og bare det at os erfarne spillere rundt omkring på serverne og i klanerne kan gi vores erfaring og hjælp videre til nye spillere er noget man finder tilfredsstillede og indholdsrigt og som skaber indhold og interesse for nye spillere.
 

Jimse

Aktivt medlem
Bedste øjeblik var da min klan blev den i verden med flest klanstyrkepoint, samt da klanen for snart 2 år siden nåede niveau 100
Vil lige tilføje dengang, for længe siden jeg af King J. blev lokket ind i FÆLLESSKABET, hvor jeg har været siden. Det var dengang, forsyninger som ikke blev høstet rådnede, og lignede en død fisk, dengang hvor den FP som kommer hver time, var en af de væsentligste kilder til FP, hvor en SB sluttede i niveau 10, hvor der ikke var Alca, og der skulle spares på slynglerne. Dengang hvor indførelsen af KvK var epokegørende, og hvor medaljer kom fra Nabolags turneringen., hvor Arken ikke eksisterede og hvor der var færre, men sjovere events, (historiske opgaverækker, og særlige begivenheder)
Tak til King Joshua for at overtale mig til fællesskabet.
 

tridian

Medlem
Genkender mange af de fakta som er gennemgående:
Det fællesskab der opstår i en klan
Hjælpsomheden og velvilje mod nye der kommer til.
Spillet er skruet sammen på en fantastisk måde.
Der er mange måder at spille på, om man er kriger eller købmand.
Fælles for alle er den begrænset plads.
Det er en udfordring, men også sjovt.
Du kan bare ikke have det hele.
Har man vundet noget man gerne vil have ind i byen, må man vælge noget fra.
Man regner på udbyttet af det man skipper i forhold til det der kommer ind.
Snakker med de andre i klanen om hvad de tænker.
Gode råd og nogle mindre gode … det der betyder noget er fællesskabet.
Man bliver grebet på den gode måde. Tak herfra
 

War 2

Medlem
FoE er et overraskende sjovt browserspil. Det er ikke pay-to-win, det er ikke et spil med et mål. Det er ligeså sjovt som den energi man lægger ind i spillet og man kan selv præge det utrolig meget. I mine øjne har det aldrig været et klassisk spil, da der ikke er et mål/storyline man skal gennemføre - det kan spilles forevigt og i teorien aldrig blive kedeligt. Det er så meget mere end bare tidsfordriv på arbejdet, på cafeen eller derhjemme. Det er ikke en hobby - det er et livsprojekt for mig.

Mit livsprojekt er min klan sat lidt på spidsen, men det er noget jeg brænder MEGET for. Der er tre årsager som driver min spillelyst.

1. Demokrati
Jeg har været vidne til at se min gamle klan vokse sig stor og stærk over de seneste ca. 1,5 år. Pludselig efter min 4-årige pause blev min spillelyst genoplivet ved en tilfældighed og selvom motivationen svinger hver dag/uge/måned, så er den blevet bevaret takket være min klan. Vi har opnået noget som jeg ikke ser i andre klaner; et højt ambitions og aktivitetsniveau ikke tvunget igennem via krav, men gennem engagement, motivation og frivillighed. Vi har skabt en klan med stærke strukturer der adskiller sig fra alle på vores server. Vi er nemlig et velfungerende demokrati. Afstemninger er hyppigt forekommende, ansvarsområder uddelegeres gennem folkets/ansvarsområder og vi er meget dialogorienteret og alles stemme(r) betyder noget. FoE's klanstrukturer fordrer aristokratier og enevælder, da "grundlægger titlen" er så magtfuldkommen. Det er på sin vis et eksperiment for mig, da jeg ville gøre op med tanken om, at en snæver elite bestående af grundlægger(e) og leder(e) var den eneste mulige styreform i spillet. Som person er jeg stor fortaler for åndsfrihed og demokrati og disse holdninger er kun blevet forstærket af de udfordringer vi ser demokratier i verden gennemleve. Disse holdninger er så blevet overført til min spillestil og min klan. Man kan ikke tage personen ud af spilleren.


2. Politisk Replika
FoE er et spil med klaner, der kæmper indbyrdes i diverse klandiscipliner, men sektoren der indtages på KS eller KvK eller ræset som foregår i KE hver uge er blot toppen af isbjerget. De underliggende politiske strukturer og magtdimensioner, som også eksisterer i spillet er ikke skabt af Inno, men af spillerne. Det er i sandhed interessant og de største trusler for enhver klan er ikke de ydre strukturer; fjenderne, men de interne strukturer. Det at holde sammen på en klan og få værdierne til at korrelere med medlemmernes ønsker, mens man kæmper mod eksterne fjender, er i sandhed en fornøjelse. At få vidt forskellige mennesker til at arbejde sammen om ét fælles mål. Det er det absolut sværeste i min erfaring at opbygge og lede en klan, men en spændende udfordring.

Samtidig må man navigere i det øvrige politiske landskab, når man har styr på tropperne i baglandet. Det er selvfølgelig KvK, som på allermest overbevisende måde eksemplificerer disse politikse magtkampe og intriger. KS er tomløsheden selv og intet mere end en præmiebod. Det er hjerteblod for enhver bys udvikling, men at sige det er strategisk og politisk krævende er en fejlslutning. Et fatamorgana. KvK derimod er ikke letforståeligt, ej heller let tilgængeligt og krævende tidsmæssigt og mht. ressourcer. Alligevel er det, hvad driver min spillelyst langt henad vejen. Det er et fornemt sammenvæv af alliancer, fjendskaber, strategi og koordination. Uden KvK ville FoE mangle en yderst central dimension. KvK er det eneste som kan samle hele serveren. KvK er en sjov politisk replika og rummer god en balance, da alle kæmper med samme tropper på alle kort foruden Alle Aldre.

3. Venskaberne
Man kan ikke komme udenom, at det sociale i FoE fylder rigtig meget. Kommunikation er centralt i spillet og det både internt i sin egen klan, men også mht. andre klaner eller venner fra alle serverens kroge. Det er fedt at lære andre mennesker/spillere at kende alt efter om det er på et mere personligt plan eller allierede i spillet. Menneskene i spillet er det vigtigste i FoE for mig. Bekendtskaberne som man har stiftet gennem tiden. Spillet samler os alle om det vi alle elsker uanset hvor i landet man er fra, hvilken baggrund man har osv. Jeg er taknemmelig for de gode oplevelser og sjove mennesker jeg har mødt på min rejse.

Forge of Empires er i sandhed et lille samfund for sig selv. Man kan spille som man vil og der er ingen mål udover dem man selv skaber. Jeg er glad for at være en del af dette miniature samfund og bidrage med hvad jeg kan hver evig eneste dag. Som sagt kan man ikke tage personen helt ud af spilleren og denne autentiske lille detalje er hvad gør FoE så enestående.
 
Top