Halloween Konkurrence 2015

[DeletedUser1775]

Haloween konkurrence 2015

Halloween nærmer sig og vi skal sprede den rette stemning.

I denne måned skal I lave en Halloween historie, hvor I skal anvende så mange navne fra FoE som muligt, som en del af historien.

FoE teamet vil udvælge den bedste historie, som vil blive lagt ud på Facebook og forfatteren vil få 600 diamanter. Der vil blandt de resterende historier blive udtrukket 3 trøste præmier af 200 diamanter.

Regler:
Man kan kun indlevere en historie
Man skal holde et ordentligt sprog

Konkurrencen slutter den 30. oktober præcis til midnat

​

 

[DeletedUser1772]

Sorry Spira .

Halloween Konkurrence 2015 .

Du skirev at vu spille skal laver en historie .

Man du skirev ikke hvor vi skal skirev historie .

Hvor skal vi skirev historie her ? .

 

[DeletedUser1775]

Det er som altid her i tråden, at man lægger de indlæg der lægges ind, den eneste undtagelse er når vi laver en tekstfejlskonkurrence.

 

[DeletedUser1493]

Hvad er et ordentligt sprog ? Er det en børnebog vi skal skrive ?

 

[DeletedUser]

For længe siden var der en dreng der hed Ragu Silvertongue. Han blev ikke gammel til hans 18 års fødselsdag blev han skubbet ned af en trappe af sin søster der var jaloux over hans kæreste.

Alt det fortalte Grivus til sine venner. Inden de skulle ud at samle slik ind. Da de havde været ved en del huse var det blevet mørkt. Der var kun et hus tilbage i landsbyen.

Det hvor Ragu Silvertongue havde boet. Det var kun Grivus der turde gå der hen. Døren stod åben og Grivus gik der ind. Pludselig lukkede døren bag ham og han så Ragu Silvertongues spøgelse komme mod ham med en kniv. Det var ude med Grivus. Der var ikke nogen flugt vej.

Men så blev Grivus vækket af sin mor som spurgte om han ikke skulle ud og samle slik ind. Men det skulle Grivus ikke.

 

[DeletedUser1408]

Skoven var fyldt med efterårets farver og efterårets lyde. Hele skoven virkede som om den var klar til at gå til ro til vinterens komme. Ud af alting, kom ingenting inden den blev til noget. Sådan havde skoven været, år efter år og sådan skulle det også være i år.
Der gik historier om skoven. Hvad der skete der om vinteren. At når de mørke nætter kom, kom skovens myter og legender frem. Både de gode og de dårlige.
I udkanten lå det lille hus. Der hvor vandrere kom om sommeren og overnattede. Men, her sidst på efteråret var der ingen gæster. Kun husets ejer, Mille, var der. Mille kiggede ud på den smukke skov og bare nød farverne som var der. Ud af øjenkrogen så hun en bevægelse. Der kom et par ud af skoven. Hen imod hendes hus. De vinkede glad. De gik begge med rygsække på ryggen. Hun vinkede igen. Hun gik om på forsiden af huset og åbnede døren og stillede sig til at vente på dem. De var sikkert ude og nyde vejret og skoven. Hun havde mange historier som hun havde hørt fra andre vandrere gennem tiden.
Hun ventede længe, men der kom ingen...Hun gik ind igen og kiggede ud af stuevinduet igen. De stod der stadig. Men de vinkede ikke. De stirrede bare på hende med kolde øjne 10-12 meter fra vinduet Uden smil. Uden glæde. De var begge som om deres øjne, ansigter og kroppe var fyldt med had og frygt. Intet andet. Hendes krop blev kold. Hun trak hurtigt gardinerne for. Hjertet hamrede hurtigere end nogensinde før.

Hun listede forsigtigt lidt af gardinet til side. Parret stod nu kun ligeuden for. Hun kunne mærke et skrig komme til i halsen, men det nåede ikke helt op. Hun kunne nu se direkte ind i deres øjne. Der var intet. Hverken følelse eller liv. Hun nærmest faldte væk fra vinduet. Hendes hjerne hamrede på højtryk for at finde en logisk forklaring, men der kom intet. Den eneste tanke der kom var "Væk...kom væk, NU!"...og hendes ben arbejdede hende ud til hendes bil. hun fumlede med nøglerne. Endelig gik døren op. Hun kiggede over på den anden side af bilen. Der stod de. Denne gang med et smil på deres læber. Et ubehageligt ondt og modbydeligt smil der havde noget modbydeligt i tankerne. Hun løb indenfor igen og låste døren. Hun nåede kun at vende sig inden en hånd låste om hendes hals...

Hånden var kold. Den lugtede af jord. Hun prøvede at sige noget, men ingen ord slap hendes læber. Hun kunne mærke hendes krop blive hævet fra jorden. Hendes hals føltes som blev den længere. Hun prøvede at slå ham. Ingen reaktion. Hun så pigen komme nærmere. Hun hørte en stemme, kold og følelseskold..."Vil du med i skoven?"....Alt sortnede...Som skoven om vinteren, nåede hun at tænke...

 

[DeletedUser]

En sandfærdig historie

Det var en kold og stormfuld dag, jeg lå og lyttede, selv om jeg ikke vidste, hvad jeg lyttede efter. Jeg bor i et meget gammelt hus, og havde dagene før været på loftet for at rydde op. Gamle aviser, skidt, gammelt tøj og fodtøj og skrammel. Havde lejet en container, for nu skulle det være, alt skulle væk. Jeg har to katte, de ene er en hun den anden en han. Hunmissen er altid uden for om natten, og han hanmissen er indekat. Sådan lå jeg i min seng og lyttede, pludselig hørte jeg pudslen på loftet, det lød, som om det kom der oppe fra. Jeg stod op, for det kunne jo være, at jeg havde glemt en af kattene deroppe. Hanmissen fandt jeg i gangen, hvor han lå på sin plads og sov. Jeg gik op på loftet. Jeg kunne ikke finde hunmisssen. Jeg slog det hen, vinden havde nok spillet mig et pus. Gik tilbage til min seng og faldt næsten i søvn. Pludselig var lyden der igen. Det lød som om nogen gik rundt deroppe. Lyden bevægede sig hen over gulvet. Hen til træstigen, der førte ned til stueetagen. Det lød som om lyden af trin kom ned af trappen. Hårene begyndte at rejse sig i nakken. De bestemte men målrettede trin, kom nærmere. For pludselig at ophøre. Lyden var standset lige uden for mit soveværelse. Jeg følte det, som om min egen vejrtrækning ophørte, og mit hjerte gik i stå. Pludselig lød en knirken over ved døren. Jeg så derhen. Døren var jo lukket. Meget langsomt og uden en lyd, begyndte håndtaget at bevæge sig. Og pludselig blev døren smækket op mod vægen. Ind sprang han missen dobbelt så tyk som normalt og meget bange. Den løb hen i sengen til mig, og faldt i søvn i mine arme, jeg fik også et par timer på øjet.

Da det blev dag, vidste jeg, hvad jeg skulle gør, jeg gik ud i containeren, fandt de gamle næsten mølædte træskostøvler frem, dem som altid, havde stået oppe ved skorsten. Der satte jeg dem igen. Undskyldte og siden har der været ro i huset. Tro mig eller ej, men dette er en virkelig historie.

Den Tavse Ridder

 

[DeletedUser]

En sandfærdig historie

Det var en kold og stormfuld dag, jeg lå og lyttede, selv om jeg ikke vidste, hvad jeg lyttede efter. Jeg bor i et meget gammelt hus, og havde dagene før været på loftet for at rydde op. Gamle aviser, skidt, gammelt tøj og fodtøj og skrammel. Havde lejet en container, for nu skulle det være, alt skulle væk. Jeg har to katte, de ene er en hun den anden en han. Hunmissen er altid uden for om natten, og han hanmissen er indekat. Sådan lå jeg i min seng og lyttede, pludselig hørte jeg pudslen på loftet, det lød, som om det kom der oppe fra. Jeg stod op, for det kunne jo være, at jeg havde glemt en af kattene deroppe. Hanmissen fandt jeg i gangen, hvor han lå på sin plads og sov. Jeg gik op på loftet. Jeg kunne ikke finde hunmisssen. Jeg slog det hen, vinden havde nok spillet mig et pus. Gik tilbage til min seng og faldt næsten i søvn. Pludselig var lyden der igen. Det lød som om nogen gik rundt deroppe. Lyden bevægede sig hen over gulvet. Hen til træstigen, der førte ned til stueetagen. Det lød som om lyden af trin kom ned af trappen. Hårene begyndte at rejse sig i nakken. De bestemte men målrettede trin, kom nærmere. For pludselig at ophøre. Lyden var standset lige uden for mit soveværelse. Jeg følte det, som om min egen vejrtrækning ophørte, og mit hjerte gik i stå. Pludselig lød en knirken over ved døren. Jeg så derhen. Døren var jo lukket. Meget langsomt og uden en lyd, begyndte håndtaget at bevæge sig. Og pludselig blev døren smækket op mod vægen. Ind sprang han missen dobbelt så tyk som normalt og meget bange. Den løb hen i sengen til mig, og faldt i søvn i mine arme, jeg fik også et par timer på øjet.

Da det blev dag, vidste jeg, hvad jeg skulle gør, jeg gik ud i containeren, fandt de gamle næsten mølædte træskostøvler frem, dem som altid, havde stået oppe ved skorsten. Der satte jeg dem igen. Undskyldte og siden har der været ro i huset. Tro mig eller ej, men dette er en virkelig historie.

Den Tavse Ridder

 

[DeletedUser1968]

eg går altså ikke derind!" hvinede Trine. "Der er støvet, og klamt, og garanteret fyldt med edderkopper!" hun gøs. Daniel vendte irriteret om mod hende. "Så bliv herude og vent på os!" stønnede han. Andreas var allerede på vej ind af vinduet. Han hoppede ned inde på den anden side, og gulvet begyndte at knirke. Han vendte sig om, og så Sarah der var på vej ind af vinduet. "Åh, jeg hænger fast!" hvinede hun. "Min kjole hænger fast i glasset!" hun forsøgte at rive sig fri, men det hjalp ikke. "Vent lidt, Sarah!" sagde Andreas. Han gik hen og tog om hende. "Hold fast, jeg forsøger at rykke dig fri!" Sarah lagde armene om skuldrene på Andreas, og holdte godt fast. Kjolen fik en lille flænge, men hun kom dog fri. Uheldigvis gav gulvet efter, og Andreas faldt bagover, mens han stadig have Sarah i favnen. De skreg, og deres skrig blev efterfulgt af et højt krash, hvorefter deres skrig blev svagere. Daniel sprang over til vinduet og kiggede ind. Han så ind, og opdagede det kæmpe hul i gulvet. "De er faldet igennem gulvet!" sagde han med en fast stemme. Trine så forvirret på ham. "Hvad mener du? Er de okay?!" spurgte hun.
Daniel satte sig op i vindueskarmen og så ned i det dybe mørke hul. "ANDREAS! SARAH! Er I okay?! Svar mig! ER I OKAY?!"

Intet svar..
F O R T S Æ T T E S !






Indsendt af hlal2202

 

[DeletedUser1268]

Engang for længe siden var der et mægtigt jalousidrama.
En konge havde en datter ved navn Prinsesse Myciena.
Prinsesse Myciena og den kongelige hofnar som hed Rinbin var forelsket, men da det ikke var velanset for kongelige at omgås en hofnar måtte de holde deres kærlighedsforhold skjult for omverdenen.
Rinbin var dog ikke den eneste som var forelsket i Prinsessen.
Det var kongens rådgiver Fernikus også.
Fernikus var adelig og havde derfor tilladelse til at bede om Mycienas hånd, men hun afviste ham gang på gang med forskellige undskyldninger og påfund og kongen beskyttede sin datter mod Fernikus, da han ikke stolede fuldt ud på ham.
En dag døde kongen og Fernikus blev udnævnt til midlertidig statsforvalter indtil Myciena havde fundet sig en mand som kunne overtage tronen.
Fernikus var meget overtroisk og sagde derfor til sin assistent at han ville vente til efter allehelgens aften, da han frygtede at kongens ånd ville opsøge dem og forhindre bryllupet.
Da det blev allehelgensaften dukkede en uhyggelig skikkelse op i prinsessens kammer og bortførte hende.
Vagter, tjenestefolk og andre der havde set episoden talte om at en mand med et hoved formet som et græskar og med lys i øjne og mund havde bortført prinsessen og reddet bort med hende.
Mange mente det var en sagnfigur ved navn Jack O'Lantern som var kendt for at skabe frygt og bortføre uartige personer.
Fernikus var i tvivl om hvorvidt det var fordi hun ikke ville giftes at Jack havde ment Myciena var uartig, eller om det i virkeligheden var kongens ånd der var kommet for at redde sin datter, men han var for bange til at søge efter svaret og opgav kort tid efter drømmen om Myciena som sin hustru.
Han fortsatte til sin død som en bitter statsforvalter der aldrig fandt hvile og fred i livet.
Det viste sig dog at være Rinbin der havde klædt sig ud.
Han havde nemlig overhørt Fernikus' planer og ville redde prinsessen inden det var for sent.
De levede et mådeligt, men lykkeligt liv indtil den dag hvor Fernikus døde og Prinsesse Myciena og Rinbin vendte tilbage til slottet for at gøre krav på tronen.
Den fik de og levede lykkeligt til deres dages ende - PÅ NÆR TIL ALLEHELGENSAFTEN..!
En lille del af Fernikus havde nemlig aldrig opgivet drømmen om Myciena og han vendte derfor tilbage til slottet hver eneste allehelgensaften og gør det stadig den dag i dag, selv om Myciena og Rinbin for længst er borte...

 

[DeletedUser1975]

Mørket var langsomt ved at sænke sig over byen, og lydene var langsomt ved at dø hen.

 

[DeletedUser1975]

Mørket var langsomt ved at sænke sig over kongens by. Alle lyde var for længst døet hen, og alle gader var øde. Selv fuglene var musestille, og var krøbet i skjul. Der var ingen støj, og muntrer sange fra byens værtshuse, ingen lyde. Området var en skygge af sig selv, hvor der normalt var fest og glade dage, var der nu kun stilheden tilbage. Det var som om alle vidste hvilken dag det var idag, ja selv skovens dyr. Det var halloween. Dagen hvor Jack O´Lantern hjemsøgte området.
Hele dagen havde der været hængt sedler op på byens huse om, at kongen rådede folk til ikke at gå ud om aftenen, da Jack O´Lantern hjemsøgte området. Sedlerne var underskrevet af kongen selv og hans rådgiver Ragu Silvertongue.
Folk i byen kunne mærke, at dette var en yderst alvorlig sag, da selv ikke narren Rinbin havde lavet spøg med det. Han var ellers særdeles kendt blandt folk i byen for at lave sjov med alt og alle. Men selv han var skræmt fra vid og sans.

Frygten for Jack O´Lantern steg gradvist minut for minut. Det var som om alle bare sad, og ventede på at høre hans raslende kæder, og hans gruopvækkende latter, der kunne få enhver mands hjerte til at isne.
Sagnet sagde, at hvert år på halloween hjemsøgte Jack O´Lantern området. Hvert år ville han gå gennem byens gader og sprede frygt og rædsel. Han ville gå hele vejen op til rådhuset, hvor han ville stille kongen en gåde. Hvis kongen svarede rigtigt på gåden ville det blive et godt år, men hvis han svarede forkert på gåden, ville Jack O´Lantern bortføre prinsesse Myciana, høsten ville slå fejl. Riget ville skrumpe. Hærfører Grivus ville dø, og riget ville aldrig mere vinde et militært slag. Greva Darn ville miste sin forretningssans, og rigets økonomiske overskud ville blive vendt til underskud og udgifter.

Lidt før midnat kunne man se de første tegn på Jack O´Lanterns ankomst. En flok krager var begyndt at kredse rundt over byen, og det begyndte at trække op til uvejr. Kragerne skreg skingrer skrig ud over byen, der fik byens indbyggeres blod til at fryse til is. Kragernes skrig tog langsomt til i styrke, og blev mere og mere hjertensskærende. Men med et holdt de op. Kragernes skrig blev erstattet med lyden af raslende kæder, og en gruopvækkende latter fyldte luften. En ting stod nu sikkert for byens indbyggere. Jack O´Lantern var ankommet til byen...ville kongen svare rigtigt på gåden, eller ville han svare forkert...

 

[DeletedUser1123]

Der var engang for længe, længe siden, i det lille kongerige Queenshope.

Queenshope var et fredeligt kongerige, regeret af den vise Kong Ludwig. Kun en ting forstyrrede den ellers så fredelige idyl i Queenshope.

I Nabo Provinsen Houndsmoor regerede den onde Kaiserin Konstanze og hendes højre hånd den ubarmhjertige TheRealDane.
Ikke mange folk fra Queenshope havde nogensinde været i Houndsmoor og de få der havde overlevet det, berettede at byen var befolket af de ondeste Hekse og Dæmoner, der tilbad onde guder i det mystiske Babelstårn.

Alle i Houndsmoor's Nabolag frygtede TheRealDane og hans hær af Slyngler og man vidste aldrig hvornår han angreb.
Derfor havde man sat en række af Bavne op omkring Queenshope og når de tændtes vidste man i byen at fjenden kom.
Men selvom alle forsvarerne pga. Bavnene var 4% mere motiverede, var fjenden altid overmægtig og man blev derfor nødt til at betale en told før at han ville trække sine tropper tilbage.
Oftest var det helt urimelige krav TheRealDane stillede og mange dagsproduktioner fra byens Messingstøberier og Silkeværk gik på denne måde tabt.

En dag blev det for meget for de stolte beboere i Queenshope.
Fra Folkets Talerstol lød nu vrede protester og fra de gejstlige i den hellige Hagia Sofia blev der direkte opfordret til krig.
Kong Ludwig vidste at en krig var umulig at vinde, da Houndsmore var meget længere fremme i Tidsalder, men folket krævede blod.

Efter lange rådslagninger med de kloge folk fra byens Akademi fik Kong Ludwig en genial ide
Han kaldte hele byens borgere samme til et stort møde i Colosseum hvor han fremlage sin lumske plan.

Efter det hemmelige møde sendtes et sendebud til Houndsmoor med en indbydelse.
I indbydelsen stod at hvert år, den 31 oktober, kunne alle Houndsmoor's hekse og dæmoner komme til Queenshope og forskrække byens borgere.
Når de forlod byen igen, ville de allesammen få en pose med de lækreste godter. I modydelse skulle Houndsmoor forpligtige sig til ikke at angribe Queenshope længere.
Kong Ludwig kaldte dagen for Halloween og for at gøre byen ekstra festlig for Houndsmoor's hekse og dæmoner, stillede alle Queenshope's beboere et udskåret Græskar med lys i for at give byen det rette stemningsfyldte skær.

I starten var de meget mistroiske i Houndsmoor over for dette underlige tiltag "from over There", men som årene gik blev det mere og mere til en festlig tradition, som alle hekse og dæmoner fra Houndsmoor deltog i. Således også i det herrens år 2015, på 10 års dagen for den første Halloween.
Netop dette år havde Kong Ludwig proklameret, at for at fejre jubilæet, ville alle hekse og dæmoner få en flaske af Queenshope's berømte vin med hjem

Alle Houndsmoor's hekse og dæmoner kom og da de sidst på aftenen forlod Queenshope, var alle så tungt belædset med godter og vin, at de var nødt til at holde en pause og slukke tørsten i den dejlige vin. Vinen smagte så godt at de endte med at tømme alle flaskerne, og således lettet for lasten fortsatte de turen hjem, lidet anende at Queenshope's Alkymist havde spædet vinen op med specielle Urter fra byens Urte Købmand.
Efter kort tid fik alle heksene og dæmonerne frygtelige mavesmerter og den ene efter den anden måtte overgive sig i diareens vold.
Afføringen væltede ud, både forfra og bagfra på dem alle, og det varede ikke længe før alle hekse og dæmoner lå afkræftede i en gulgrøn sø af ildelugtende galle.

Netop da slog Queenshope's mægtige Mesterkæmper An-War til. Sammen med hans modige følge af Dragoner angreb han fjenden frontalt og de totalt udmattede hekse og dæmoner kunne intet stille op og blev slagtet som de svin de var.
Samtidig havde Queenshope's hær bestående af Grenaderer, Musketerer og de hurtige Skovmilitser sneget sig tæt på Houndsmoor og da An-War og hans Dragoner ankom, foretog de et samlet angreb. Uden hjælp fra heksene og dæmonerne kunne Kaiserin Konstanze's resterende tropper ikke modstå det tapre angreb og Houndsmoor faldt i løbet af få timer.
Kun den fanatisk kæmpende TheRealDane stod til sidst og beskyttede den feje Kaiserin Konstanze, men An-War tog personligt kampen op og slog hovedet af TheRealDane.

Tilbage i Queenshope fejrede alle den tapre An-War og Kong Ludwig (den Listige som han nu kærligt blev kaldt) og en Triumfbue og en Sejrsstøtte blev rejst i Deres ære.
Og Halloween blev herefter altid fejret i Queenshope, til stor glæde for byens handlende som år efter år kunne melde om rekordstore omsætninger.

 

[DeletedUser1775]

Vinderen af Halloweenkonkurrencen

Vinderen af Haloween konkurrencen 2015 og dermed vinder af de 600 diamanter er

TheRealDane

Vinderne af trøstepræmierne af 200 diamanter er



Egos
Marius4422
Fredag den 13.



Vi fra Forge teamet ønsker jer alle tillykke med præmierne, som I kan få ved at oprette en ticket med overskriften "Vinder af Halloween Konkurrencen"

​