Ny Community Manager

DeletedUser12

Guest
Kære spillere.

Jeg har valgt at tage min afsked som Community Manager af Forge of Empires for InnoGames til fordel for Tribal Wars 2. Dette skyldes et par grunde, hvoraf en af de største er, at jeg syntes det er utroligt spændende at være med til at starte et nyt spil op, og at jeg altid har elsket forgængeren. Det var således Tribalwars der fik mine øjne op for glæden ved Browserspil.

Det har været spændende at følge spillets udvikling siden den første verden (Arvahall) åbnede i Danmark d. 05/06-2012, og jeg har med fornøjelse fulgt jeres input og feedback til hele systemet. Der har både været gode og dårlige stunder, men jeg ønsker kun det bedste for jer og for spillet. Med tiden bliver det sidstnævnte forhåbentligt en realitet en dag.

I kommer dog ikke til at slippe for en Community Manager i ret lang tid, da Dragon - som nuværende fungerende supporter/moderator - mere eller mindre er tiltrådt. Derfor vil i også i den følgende periode se mere til hende, da hun bliver mere synlig flere steder. Jeg håber at i vil ønske Dragon tillykke med positionen, og tage pænt imod hende, og vise hende den venlighed, som i har vist mig.

Der vil også blive brug for en enkelt eller 2 mere på holdet, hvilket betyder at der snart vil være mulighed for at ansøge om at komme på supportholdet. Se mere når Dragon annoncerer om dette.

Tak for at læse, og god fornøjelse med spillet.

Skolehaven
Community Manager
Forge of Empires
 

pngnoxy

Medlem
Held og lykke til Dragon med de nye udfordringer - og det samme til Skolehaven i de nye rammer. Du bliver vel i FoE som spiller, eller?
 

DeletedUser12

Guest
Jo jeg fortsætter med at spille her :) Jeg har bare ikke tiden til at være CM i 2 spil ;)
 

Dragon

Community Manager
Team medlemmer
Kære Spillere

Jeg vil starte med at ønske Skolehaven al mulig held og god vind i hans nye virke som CM på Tribal Wars 2 og takke ham for det store arbejde han har lavet her og for den støtte han har været for mig og resten af support teamet.

Jeg har nu officielt overtaget som Community Manager fra Skolehaven. Min baggrund i spillet er at jeg har spillet aktivt på de danske servere i næsten 2 år og har været en del af supportteamet siden Storm stoppede i foråret. Jeg vil gøre mit bedste for at tage udfordringen op og fortsætte det gode arbejde som Storm og Skolehaven har startet og vil inden det nye år introducere jer til det nye support team som vi er ved at sammensætte.

Med venlig hilsen

Dragon
Community Manager
Forge of Empires
 
Senest redigeret:
Top