Store nyheder i Forge!

Status
Ikke åben for yderligere svar.

Dragon

Community Manager
Team medlemmer

guild-raids-logo3.png



Kære konger og dronninger,


I dag har vi to vigtige meddelelser til jer.

For det første har vi besluttet, efter omhyggelig analyse og overvejelse, at lukke klan mod klan-funktionen (KvK) ned. Og for det andet er vi glade for at kunne introducere dens umiddelbare efterfølger - de helt nye Klan Raids!

I dette indlæg vil vi gerne give jer en meget tidlig forsmag af begge dele. Inden for de næste 1-2 måneder sigter vi mod at implementere både KvK-nedlukningen og Klan Raids indledningsvis på vores Beta-server. For en mere detaljeret tidsplan på Beta, besøg venligst Beta-forum.

Vær opmærksom på, at begge disse begivenheder først kommer til live-servere efter beta-testfasen, som vi ikke forventer at være overstået før end tidligst ved afslutningen af det indeværende år. Vi vil selvfølgelig holde jer opdateret i forhold til tidsplanen for indførslen på live serverne, da den stadig kan ændre sig.

Nu hvor vi har tidsplanen ude af vejen, lad os dele årsagerne, til at vi traf denne beslutning.

Spørgsmål: Hvorfor lukker vi KvK ned?
Svar:
Vi erkender, at Kvk er blevet en integreret del af spillet for nogle af jer, især dem, der har spillet Forge i mange år. Beslutningen om at lukke funktionen har ikke været let for os. Men her er de vigtigste grunde til, at vi besluttede os for at gøre det:
  • Deltagelse vs. vedligeholdelse. På nuværende tidspunkt er det kun en meget lille procentdel af vores spillergruppe, der aktivt spiller KvK. Da KvK er en ældre funktion, hvilket gør den langsom og omfangsrig, kræver det en betydelig indsats at vedligeholde funktionen. Derudover kræver KvK konstante opdateringer for hver ny tidsalder og lever samlet set ikke op til nutidens standarder med hensyn til funktionalitets design. Som følge heraf lever den ofte ikke op til jeres og vores forventninger.
    En omskrivning af KvK ville kræve mange af vores ressourcer og ville ikke være gennemførlig og fremtidssikret. I stedet for, i tråd med markedet og vores vision for Forge of Empires, besluttede vi at skabe en ny funktion for at bringe alle de forskellige spillere og klaner sammen og lave en ny langvarig tilføjelse til jeres spiloplevelse.
  • Utilgængelighed. KvK kan ikke være tilgængelig på mobilen uden en væsentlig teknisk omskrivning. Selvom det har været tilfældet i et stykke tid, mener vi, at det ikke længere er bæredygtigt for et tvær-platform spil som Forge. Vi sigter mod at fjerne denne kløft og sikre, at nøglefunktionerne er lige tilgængelige uanset platform.
    Den allerede introducerede fuktionen Klanslagmarkerne havde allerede rettet dette, men med Klan Raids ønsker vi at forbedre spillet yderligere. Vær opmærksom på, at under testfasen vil vi sandsynligvis frigive funktionen på browseren først, med mobilopdateringen senere.
  • Ranglisten. KvK har stadig en vigtig plads på den globale rangliste. Med den seneste KS-opdatering introducerede vi en ny rangliste, der fokuserer på klaners præstationer i KS frem for prestige. For os var det det første skridt i at reducere betydningen af KvK i konkurrencen og gøre placeringer mere retfærdige og tilgængelige for så mange aktive klaner som muligt, samtidig med at både mobil- og browserspillere er inkluderede. Vi vil afslutte det, vi begyndte, og forene alle klaner i en ny mission med Klan Raids.
Spørgsmål: Hvornår lukkes KvK ned?
Svar:
Vi har ikke den nøjagtige dato, men vi forventer at afslutte alle de nødvendige forberedelser i løbet af de næste 1-2 måneder. Så snart vi ved det, giver vi jer endnu en orientering. Ved at udsende denne besked tidligt ønskede vi at give jer tid til at dele jeres feedback og forberede jer, selvom I ikke har den nøjagtige dato endnu.

Spørgsmål: Hvad vil der ske med Kvk-ranglisten?
Svar:
Den vil blive lukket med den rangliste som eksisterer på tidspunktet hvor funktionen lukkes ned for at fejre alle de imponerende præstationer fra klaner. Andre områder i spillet, der bruger prestige og Klanstyrke, vil blive rebalanceret i overensstemmelse hermed.

Spørgsmål: Hvad er Klan raids
Svar:
Vi har designet denne funktion til at bringe alle klaner sammen for at konkurrere med hinanden, samtidig med at vi skaber en ny måde at samarbejde på inden for klanerne ved at bringe dine styrker sammen om et fælles mål. Vi har til hensigt, at Klan Raids skal være en efterfølger til KvK, men de er ikke nødvendigvis ens. Med Klan Raids ønsker vi at introducere et nyt koncept for en Klan -opgave, hvor deltagerne bevæger sig sammen fra et punkt i opgaven til et andet og vinder belønninger på vejen. Man kan sige, at Klan Raids er lidt af en parallel verden med dens orden, ressourcer og enheder.

Spørgsmål: Hvornår starter Klan Raids?
Svar:
Vi ønsker ikke at efterlade jer uden KvK for længe. Efter KvK -nedlukningen ønsker vi at give os selv tid til at løse potentielle problemer og håber at lancere KvK Raids hurtigt derefter. Som altid vil vi holde jer opdateret om udviklingen.

Hold øje med den næste opdatering om KvK og Klan Raids! I mellemtiden er I velkommen til at diskutere ændringerne, stille spørgsmål og dele jeres tanker om, hvordan Klan Raids kan se ud i denne tråd.

Venlig hilsen,
Jeres Forge of Empires Team
 
Senest redigeret:
Status
Ikke åben for yderligere svar.
Top